De Andre til Himmelstorm Festival 2012

De Andre er nu blevet booket, til at spille på den lille hyggelige festival, Himmelstorm, i Nordsjælland.
Gruppen, der består af Bare Endnu En Mathies og Fabeldyret, er meget snart EP-aktuelle og mon ikke, at de sommerglade festivalsgæster, får lov til at høre en masse nye numre, når De Andre spiller på Gøglerscenen?
Den forholdsvist unge festival, ligger i den hyggelige og lille øko-landsby, Dyssekilde. Det koster kun 300 kr. at være med i de tre dage, festivallen varer. Du kan købe billet her
Det fulde program er endnu ikke offentliggjort, men indtil videre, har de udover, De Andre, også afsløret navne som Lil’ Kaka, Vincent Van Go Go og det lokale band Cloudland.
Som om det ikke var nok, så vil de to unge herrer fra I’ll Release You også stå for en rap-workshop, lidt før deres show, lørdag den 28 juli.
Imens du venter på at komme til Dyssekilde, kan du se en lille stemningsvideo fra Himmelstorm Festival 2011, hvor Fabeldyret optrådte i selskab med Kælderdan, OGUBEATs og Slantefogeden.
Introduktion om Himmelstorm














